Dansk Weimaraner Klub´s forårsmarkprøve d. 25/3 2023

Dansk Weimaraner Klub´s forårsmarkprøve d. 25/3 2023

Dette års markprøve blev afholdt med samlingssted på Magretelund Gods ved Faxe. Karin Høj og Niels Ekholm havde fundet nogle prima terræner, mest med rapsmarker og godt besat med agerhøns og enkelte fasaner. De havde terræn til to hold og der var tilmeldt 13 Weimaraner, 3 Kleiner Münsterländer, en Korthåret Hønsehund og en Gammel Dansk Hønsehunde.

 Efter fælles morgenkaffen i ”jagtstuen”, samles vi på gårdspladsen til opråb og afgang til terrænet. Hold 1 med Michael Skov Pedersen som dommer og Niels Ekholm som terrænleder, et blandet hold ung-hunde og åbenklasse hunde. Hold 2 med Kim Nielsen som dommer og Karin Høj og formanden Brian Visby som terrænleder, et hold åbenklasse hunde.

Som dagen skred frem stod det klart, at det var hold 1, som fik de fleste præmier på deres hunde. De kom hjem med 4 stk. 1. præmier, hvorimod hold 2 måtte nøjes med en 1. præmie. Ikke fordi der manglede fugle, men hundene magtede ikke at udnytte chancerne.

Blandt 1. præmierne var der kun to Weimaraner i åben klasse: Saga med Morten Hougaard Pedersen og Mimmtrix Märta Af Stig med Frank Sørensen. Det var Märta, som blev den bedste efter matchningen og vandet pokalen for bedste åbenklasse hunde og ”Junkerstauetten” for prøvens bedste hund.

Desuden skulle der findes den bedste hundefører blandt ung-hundene. Det blev Mette Holst Jensen med Skyttens Cheveyo, som fik tildelt Lucky´s Jubilæumspokal.

De øvrige hunde der fik 1. præmie i ung-hundeklasse var Korthåret Hønsehund: Toes´s N. Alfa fører Martin Bejlegaard og Kl. Münsterländer: Jagtlystens Chianti Amicis Alma fører Herluf Hansen og i åbenklasse fik Gamle Dansk Hønsehund: Nordfjords GDH Caracas fører Steen Petersen en 1. pr.

Tak til alle hundefører og tilskuer, som bakker op om vores markprøve hvert år.

Tak til vores terrænleder for jeres store arbejde med at finde de fine terræner og lodsejerne for lån af terræner. 
Tak til vores to dommer for en rigtig god bedømmelse. Tak til vores to køkkenpersonaler Lone Otto og Britta Schougaard for en fin betjening og god mad.
Tak til ”Magtetelund Gods” for lån af den finde ”Jagtstue”.

Alle hundefører ønskes Tillykke med jeres præmier og pokaler!!

Prøveleder Bjarne Nürnberg

Se billeder fra prøven her DWK Markprøve 2023 ved Faxe – weimaraner