Ungdoms-, åben- og brugsklasse
Formål
Formålet med Jagtprøven er at fremme interessen for jagten med stående kontinentale
jagthunde, at vurdere og fastslå de deltagende hundes jagtlige egenskaber og dressurbarhed
til vejledning for avlsarbejdet samt at stimulere interessen for veldresserede jagthunde for
derigennem at tilstræbe en højnelse af jagtkulturen og jagtens anseelse.
Prøverne afvikles således, at de ligner jagt med stående hunde på jagtbart vildt mest muligt.
Reglerne er, hvor intet andet er beskrevet, for Åben Klasse (ÅK).
Med UK og BK er anført tilføjelser og undtagelser som gælder for henholdsvis Ungdomsklasse
og Brugsklasse.

Regelteksten er generel for kontinentale racer, men angående disciplinerne søg, fart, stil og stand skal
dommeren tage behørigt hensyn til racernes egenart. Hunde som på prøvedagen er fyldt 10 måneder
kan deltage. Hunde, der har tre 1. præmier kan ikke mere starte i klassen. Dog kan en hund som ikke
har opnået 1. præmie for fasan, agerhøne eller skovsneppe i ÅK eller BK fortsætte, indtil den opnås.
Dommeren skal lægge vægt på hundens jagtlyst, søgsmønstret, dens evne til at finde og tage stand
for vildt, fart, stil og apportering. I den samlede vurdering indgår desuden rejsning af vildt, opførsel
over for lettende fugle, over for hårvildt og ved skud, sekundering, lydighed, udholdenhed, vilje til
samarbejde/kontakt med føreren. Hundens stil må kun tillægges en begrænset betydning.
Helhedsindtrykket skal være bestemmende for resultatet. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges
for stor betydning for bedømmelse af hundens dagspræstation. Inden for de første par slag i hvert slip
skal tilfældigt begåede fejl ikke tælle negativt.

UK: Ungdomsklasse. For hunde, der på prøvedagen ikke er fyldt 36 måneder. I ungdomsklasse skal
dommeren først og fremmest værdsætte unghundens jagtlyst og energi samt søgets format og
effektivitet. Dommeren kan se bort fra brist i dressur og vildtbehandling, fx. forfølgelse af hårvildt og
prelning af fugl, som kan tilskrives hundens ungdom eller mangel på erfaring.

BK: Brugsklasse. For kontinentale hunde som har bestået Slæb- & Apporteringsprøven (S&A-prøve).
Prøven gælder det kommende efterår, et helt kalenderår og følgende forår, og skal herefter fornys. En
hund, der to gange med cirka 2 års eller større mellemrum har bestået en S&A-prøve, har for resten af
hundens liv adgang til brugsklasse. Beståelse af SJDs Udvidede Apporteringsprøve (SUA), DJ`s
udvidet apporteringsprøve eller DMKs apporteringsprøve kan erstatte den ene af de nævnte S&A
prøver som adgangsgivende til brugsklasse.

Kravene til beståede efterskudsprøver for kontinentale udenlandske hunde kan også opfyldes, hvis
hundene i deres hjemland har bestået en prøve, der indeholder de samme krav, som svarer til danske
prøver.

Afvikling
På Jagtprøver er det hundeføreren, der betragtes som jægeren, uagtet skuddet afgives af dommeren.
Dommeren skal være i en sådan position, at han/hun kan overskue situationen, dvs. at skud skal
afgives inden for en sådan afstand, at hundens reaktion på skud og den videre afvikling af situationen
kan vurderes sikkert. En jagtbar situation er hvor hunden har stand og føreren er tæt nok på til at
fælde vildtet, hvis det flygter.

BK: Her betragtes skytten som jægeren. Skud afgives på dommerens ordre.

Bedømmelsesgrundlag
Regelsættet omfatter samtlige jagtbare vildtarter nævnt i Vildtforvaltningens
generelle jagttider.
Dommeren dømmer og tildeler de enkelte discipliner karakterer ud fra følgende
skabelon:

Karakteren 4 gives for den præstation, der helt lever op til reglernes krav. Arbejdet har fuld
jagtlig værdi.

Karakteren 3 gives for den præstation, som med få mangler lever op til reglernes krav.
Arbejdet har god jagtlig værdi og indikerer, at hunden oftest løser opgaven tilfredsstillende.

Karakteren 2 gives for den præstation, som er behæftet med ikke ubetydelige mangler i
forhold til reglernes krav. Arbejdet har nogen jagtlig værdi men indikerer, at hunden til tider
ikke løser opgaven tilfredsstillende.

Karakteren 1 gives for den meget mangelfulde præstation. Arbejdet indeholder dog så mange
elementer fra reglernes krav, at det ikke kan betegnes som helt uden jagtlig værdi.

Karakteren 0 gives for den uantagelige præstation, der på ingen måde opfylder reglernes
krav. Hundens arbejde er uden jagtlig værdi.

Streg (-) gives i tilfælde, hvor hunden ikke bliver eller ikke har haft mulighed for at blive
afprøvet i et fag. Ligeledes hvis den ikke har haft stand, og ikke har haft chance for agerhøne,
fasan og skovsneppe.

Søg:
Prøven skal tilrettelægges således, at hundene så vidt muligt afprøves i modvind. Søget skal være
energisk, udholdende, arealdækkende og bør anlægges under hensyntagen til vind og terræn i en i
forhold hertil passende fart. Forbigåelse af fasan, agerhøne og skovsneppe er karakternedsættende.
Søgets tilrettelæggelse skal vurderes nøje, og det korrekt anlagte søg bør vægtes højt. Det
utilstrækkelige søg – hvad enten der er tale om et alt for åbent søg, søg lagt bag føreren, vendinger
bagud med vinden eller stiksøg er karakternedsættende. Selv om hundens øvrige kvaliteter er helt i
top, kan en hund med et utilstrækkeligt søg ikke tildeles 1. præmie, uanset jagtbare situationer. Som
udgangspunkt afvikles prøven i parsøg, men dommeren kan skønne, at terrænets beskaffenhed
kræver enkeltsøg. Her må hunden bære klokke, hvis føreren ønsker det. Dog gælder, at præmierede
hunde skal have mindst et slip i parsøg for at opnå præmiering.

En hund, der stiksøger og opnår stand langt fremme, får som udgangspunkt lov til at blive stående,
indtil dommeren, føreren, makkerhunden og dennes fører når op i nærheden af den stående hund, så
makkerhunden, der stadig er i søg, enten kan få mulighed for at vise sekundering eller blive dækket af,
beordret til sit eller kobles. Det pointeres imidlertid, at det i det konkrete tilfælde er dommerens
afgørelse, om hunden der stiksøgers stand skal afvikles som ovenfor beskrevet, om den skal afvikles
straks, eller om hunden skal trækkes væk fra sin stand og kobles. Stand udenfor anvist terræn
bedømmes ikke.

Energi og Jagtlyst:
Her vurderes om hunden viser god jagtlyst, eller om føreren skal støtte og animere den til at afsøge
terrænet, og desuden hundens fart, energi og udholdenhed. Der tages hensyn til sliptid, terræn,
temperatur på dagen m.v.

Stil:
En fortrinlig stil omfatter en elegant galop med tilpasset hovedføring, halebevægelser og stående,
stram stand. Liggende stand er uønsket, og er karakternedsættende, men ikke i sig selv
præmienedsættende. I sin kritik skal dommeren bruge en af følgende karakterer i sin beskrivelse af
stilen:
 Fortrinlig: Alt i orden (karakteren 4).
 Smuk: Alt i orden med få undtagelser, som beskrives (karakteren 4).
 God: De enkelte dele beskrives (karakteren 3).
 Acceptabel: De enkelte dele beskrives (karakteren 2).
I den samlede bedømmelse tillægges stilen kun en begrænset betydning.

Vildtfinderevne:
Det er hundens evne til at finde vildtet. Hunden skal optimalt set finde alt jagtbart vildt, der er
på det anviste terræn. Hvis hunden forbigår fasan, agerhøne eller skovsneppe, kan der gives
fradrag i karakter for vildtfinderevne. Hvis det er andet jagtbart vildt som forbigås, skal den
have en streg.

Effektivitet:
Det er hundens evne til at opnå en jagtbar situation. Bedømmelsen af hundens effektivitet er
en samlet vurdering, omfattende hundens sikkerhed i og evne til at finde jagtbart vildt til
jægeren og opnå stand for disse. Specielt vægtes evnen til at ”sætte” fasan, agerhøne og
skovsneppe samt evnen til at følge op på løbende fasan, agerhøne og skovsneppe, både før og
efter en stand. Hvis hunden efter dommerens skøn ikke har haft chance for fasan, agerhøne
eller skovsneppe, skal den have en streg i karakter, medmindre den har haft stand for andet
jagtbart vildt, hvor der kan gives karakter.

I bedømmelsen indgår desuden bl.a. manglende udnyttelse af fasan, agerhøne og skovsneppe,
samt gentagne stande uden påvisning af vildt. Forbigåelse af øvrige jagtbare vildtarter lastes
ikke hunden. På vildtrige terræner skal dommeren være opmærksom på, at hunden, når den
har mærket fært og trækker på en bestemt fugl, kan forbigå andre fugle, som den således ikke
har mulighed for at udnytte og derfor ikke skal lastes for.

En hund skal selvstændigt tage stand, og må fx ikke fløjtes i stand. Stand alene på synet er ikke
gældende. Liggende stand er uønsket, og er karakternedsættende, men ikke i sig selv
præmienedsættende. Stand kan meldes af føreren, men det er dommeren, der afgør standens værdi.
Ved kontakt med jagtbart vildt skal hunden tage stand og holde standen, indtil føreren efter
dommerens tilladelse giver hunden ordre til at rejse vildtet.

På førerens kommando skal hunden villigt avancere. Dommerens opmærksomhed skal i høj grad være
rettet mod hundens måde at rejse vildtet på. Villig avancering betyder, at hunden går frem på ordre,
og at vildtet rejses uden hjælp fra føreren. Træg avancering, førers råben, klappen i hænderne,
trampen i jorden, løben op til hunden for at presse den frem o.l. skal i alle klasser være
karakternedsættende efter dommerens skøn.

Præcis rejsning betyder, at hunden går direkte på vildtet, men dommeren må være opmærksom på, at
hunden i skrub og især i roer og lignende jorddækkende afgrøder skal have en vis margin m.h.t.
præcision. Det kan være umuligt for dommeren at se, om hunden følger korrekt op, hvilket godt kan
være tilfældet, selvom fuglen fx letter et lille stykke fra hunden.

I de situationer, hvor vildtet flygter, uden at hunden har vist rejsning, kan dommeren skønne, at
situationen er jagtbar. Der bør her skydes i luften, ellers kan efterfølgende afvikles en skudtest ved, at
dommeren lader hundeføreren sætte eller lægge hunden af, og der skydes over den. Hvis den er rolig
og hvor øvrige kvaliteter er i orden, kan den tildeles en 2. præmie. Får den senere vist rejsning, og i
øvrigt opfylder alle andre krav, kan den tildeles 1. præmie.

Vildtbehandling
Stand for jagtbart vildt:
Rejsning:
Undertiden sker det, at vildtet ikke flygter, når hunden på rejseordre går frem. Hunden gør så dét, der
forventes af den. Den tager vildtet og bringer det til føreren. Der afvikles en skudtest. Hvis den er
rolig, og i øvrigt opfylder alle andre krav kan den tildele den 1. præmie. Under en hunds stand,
avancering, rejsning, når fuglen letter eller vildtet løber bort, og under skudafgivelse, skal føreren
holde sig bag hunden og må ikke berøre den.

Ro i opflugt, skud og bortløb:
I opflugt/bortløb og skud skal hunden forholde sig rolig. Ro i opflugt/bortløb og skud kan påvirkes af,
hvor hårdt hunden rejser vildtet. Dommeren skal være opmærksom på, om hunden vil forfølge vildtet
eller om den blot bruger et par skridt til at komme i ro.
BK: Knaldapport i brugsklasse medfører, at en hund højst kan opnå 2. præmie.

Sekundering:
Sekundering er ikke noget krav, men vurderes positivt. Det er tilladt føreren diskret at støtte hunden.
Det skal her bemærkes, at en hund, der stjæler eller groft forstyrrer makkers stand er færdigbedømt
uden præmiering. Spontan sekundering vægtes karaktermæssigt højere end sekundering forlangt af
føreren ved dennes brug af fløjtesignal eller anden kommando.

Apportering:
Spontan apportering af skadet eller dødfundet vildt er positivt, og vildtet skal afleveres til førerens
hånd. Det gælder også vildt taget i rejsning. Der kan i disse tilfælde gives karakter for apportering.

BK: Hunden skal på førerens kommando sikkert og hurtigt finde fældet fuglevildt og bringe det
ubeskadiget og aflevere til førerens hånd. Hvis en hund ikke apporterer en fældet fugl, som dommeren
har beordret apporteret, kan den i Brugsklasse ikke præmieres.

BK: Har en hund i brugsklasse pga. forbiskud, eller fordi skud ikke kunne afgives, ikke haft mulighed
for at vise apportering, skal den gives en chance ved, at der i umiddelbar forlængelse af situationen
udkastes en fugl samtidig med skudafgivelse. Udkastning af fugl med afgivelse af skud skal også ske,
hvis en hund har taget fuglen i rejsningen.

BK: Føreren må ikke flytte sig fra det sted, hvor apportordren blev givet. Dog kan dommeren, hvor
omstændighederne kræver det, give føreren tilladelse til at gå med hunden frem i terrænet for at
støtte den i arbejdet.

BK: Prøveleder skal på dagen sørge for optøet apporteringsvildt (fasan, agerhøne eller skovsneppe),
tilpasset gældende jagttid/dispensation. Det anvendes ligeledes ved stand for hårvildt og forbiskud.

Respekt (kontakt til vildt):
Al respekt for vildt og husdyr. Det vil sige respekt, der vises uden tilknytning til en jagtbar situation,
indgår ved karaktergivningen. En jagtbar situation er hvor hunden har stand og føreren er tæt nok på
til at fælde vildtet hvis det flygter.
Spontan respekt vægtes karaktermæssigt højere end respekt forlangt af føreren ved dennes brug af
fløjtesignal eller anden kommando. Det er uden betydning for karaktergivningen, om hunden står,
sidder eller ligger ned, når den viser respekt.

Letførlighed og samarbejde:
Hunden skal føres uden vedholdende, højlydte kommandoer eller fløjtesignaler. Den skal holde god
kontakt med føreren. Samarbejde udtrykkes ved hundens vilje til at bevare og søge kontakt med sin
fører. Det gælder både under søg, i stand og under apportering.
Lydighed:
Lydighed er hundens evne til at lade sig kontakte under alle forhold, og dens evne og vilje til at
opfatte og følge førerens tegn og signaler.

Færdigbedømt:
Hundenes prøvetid kan variere. Dommeren vil tilstræbe, at en hund får mulighed for at vise, hvad den
kan præstere. Dommeren afgør, hvornår en hund er færdigbedømt. Afprøvningen af en hund bør
stoppes, når hunden ikke længere kan opnå præmiering eller ikke kan forbedre sin præmiegrad,
uanset hvad den senere måtte præstere.
Afprøvning kan fortsætte, hvis der er tid, selv om der ikke kan opnås præmiering, dog maximalt 20
minutters afprøvning. Målet med dette er, at få flere af hundens egenskaber belyst, selv om hunden
ikke kan opnå præmiering på dagen.

Præmiering
Hvert fag er tildelt et fagtal (1-5). Fagtallet multipliceres med karakteren, hvorved hundens samlede
antal point i faget fremkommer. Med udgangspunkt i bedømmelsesskemaet kan tildeles ”1. præmie”,
”2. præmie”, ”3. præmie” eller ”ingen præmie”.

For UK kræves ikke Rejsning og Ro i opflugt, skud og bortløb, hvorfor der ikke kræves point i disse fag.
For at kunne præmieres, skal hunden have vist selvstændig stand, der fører til, en efter dommerens
skøn, jagtbar situation for føreren, og dommeren skal have afgivet skud over hunden. Stand for alle
jagtbare vildtarter kan give en præmiering. Desuden skal hunden have vist acceptabelt søg, fart, stil
og samarbejde med føreren. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges for stor betydning.

præmie kan tildeles en hund, der har ydet en i princippet fejlfri præstation, har vist ønsket kvalitet i
de ovenfor anførte discipliner, samt
 ÅK og BK: være afprøvet min. 2 slip, heraf min. 1 slip af ca. 20 minutters varighed eller ca. 35
min i alt.
 være afprøvet på åbent terræn.
 have vist selvstændig stand førende til en, efter dommerens skøn, jagtbar situation.
 have vist rejsning af jagtbart vildt på kommando.
 haft et slip med parsøg.
 UK: En unghund kan dog tildeles 1. præmie, hvis vildtet flygter uden at den stående hund har
rørt sig. Den skal være afprøvet i min. 2 slip.
Arbejdet har stor jagtlig værdi.

• præmie tildeles den hund, der på enkelte discipliner har udvist mangler. Arbejdet har god jagtlig
  værdi.

• præmie tildeles en hund der på flere punkter har udvist mangler. Arbejdet har nogen jagtlig værdi.
  

Praktiske bestemmelser i terrænet
Det er dommerens ansvar – i samarbejde med terrænlederen – at det disponible terræn udnyttes
bedst muligt. For hvert slip angives for hundeførerne søgets retning og grænser. Dommeren skal
pålægge førerne ikke at gå for hurtigt frem i terrænet, og at de skal holde kontakt med dommeren.
Hundene skal afprøves parvis/solosøg. Dommeren kan undtagelsesvis afprøve hundene i en anden
rækkefølge end anført i kataloget. Dommeren foretager yderligere afprøvning, indtil alle hunde er
færdigbedømt.

For hunde, der er til afprøvning, kan dommeren forlange ethvert halsbånd, som skønnes at have en
dressurmæssig effekt, aftaget. Føreren kan forlange, at dennes hund må bære et smalt halsbånd
forsynet med hundetegn eller tilsvarende identifikation. Dommeren og hundeføreren kan aftale, at en
hund skal bære et farvet markeringshalsbånd, for at dommeren kan skelne to hunde i slip fra
hinanden.
Det er tilladt hunde under afprøvning at bære et markeringsdækken, defineret ved at være dækkende
fra midt på halsen og ned før hofterne, samt på siden ned til, hvor ribbenene slutter. Dommeren kan
forlange et markeringsdækken taget af.

Enhver anvendelse af tekniske hjælpemidler (eksempelvis termiske spottere) er forbudt.
Hundeførere må ikke bære stok, dressurpisk eller lignende. Dog kan dommeren tillade dårligt gående
hundeførere at bruge stok, men i så fald skal denne anvendes, så hundene ikke påvirkes eller generes.
Dommeren kan undtagelsesvis tillade, at en hund under prøven skifter fører.
En hund må ikke trækkes tilbage fra prøven uden tilladelse fra dommeren, som i kritikken skal anføre
årsagen hertil.

Når en hund har stand, skal makkerhunden være løs og må ikke kobles, før dommeren giver tilladelse
hertil. Ved situationer under uoverskuelige forhold kan dommeren anvende en uvildig observatør.
Ved koblingsordre skal hundene kaldes ind. Bedømmelsen er først afsluttet, når en hund er koblet.
Hvis en hund forsvinder fra det anviste terræn, mens den afprøves, bør makkerhunden kun afprøves
alene i kort tid. En hund, der forsvinder fra anvist terræn, kan eventuelt efter dommerens skøn
afprøves senere.

Dommeren
Inden for rammerne af SJD’s Regelsæt dømmer dommeren efter sit frie skøn.
Dommerens afgørelse er endelig og inappellabel, medmindre prøvereglerne ikke er overholdt.
Dommeren bestemmer prøvetidens længde for den enkelte hund.
Efter første slip og ved prøvens afslutning gives en kort mundtlig kritik.
Dommeren afgør om skud skal afgives.

Dommeren skal stoppe afprøvningen:
a) hvis en hund udviser aggressivitet enten i slip eller i line (bedømmes under hele prøven).
Dommeren skal påføre betegnelsen ”diskvalificeret pga. aggressivitet” på både præmielisten
og i kritikken og skriftligt indberette forholdet til DKK.
b) hvis en fører afstraffer sin hund under prøven. Dommeren skal påføre betegnelsen
”diskvalificeret pga. afstraffelse” på både præmielisten og i kritikken og skriftligt indberette
forholdet til DKK.
c) hvis den viser udpræget mangel på jagtlyst, er skudræd, vildtsky, udpræget nervøs.
d) hvis den stjæler eller groft forstyrrer makkers stand. UK: Undtaget.
e) hvis den forfølger vildt. UK: Undtaget.
f) hvis den forfølger og angriber husdyr.
g) hvis den søger med vedvarende halsen, og/eller hvis den viser vedvarende halesøg.
h) hvis føreren ikke holder sig bag hunden eller berører denne under afvikling af en situation.
i) hvis en hund har stand og bevidst går vildt op. UK: Undtaget.

Dommeren kan færdigbedømme en hund: – hvis den ikke respekterer kommando eller fløjte. – hvis hunden gentagne gange stiksøger. – i andre tilfælde efter dommerens skøn.