Brev fra DKK vedr. krav til HD status

Brev fra DKK vedr. krav til HD status

Kære Specialklub,

Hermed følger en præcisering af reglerne vedr. HD og AD efter den nye lovgivning er trådt i kraft 1. juli 2025.

Kravet til HD og AD fotografering af hunde der skal indgå i avl er defineret i BEK nr 607 af 26/05/2025 (Gældende): Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.

Liste over racer med krav finder du her: https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638840191255207757/Lister%20over%20hunderacer%20som%20er%20omfattet%20af%20krav%20om%20undersøgelse%20inden%20avl.pdf

På baggrund af røntgenundersøgelsen tildeles hunden en HD-status som følger:

a) A og B: HD-fri.

b) C: Mild HD.

c) D: Moderat HD.

d) E: Svær HD.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status C, må kun indgå i avlen, hvis de parres med hunde med en HD-status A.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status D eller E, må ikke indgå i avl.

Undersøges hunden også for AD, tildeles hunden på baggrund af røntgenundersøgelsen en AD-status fra 0 til 3. Ved status 0 er albueleddet fri for knoglenydannelser/slidgigtforandringer. Status 3 er den dårligste, hvor knoglenydannelserne omkring leddet er mere end 5 mm høje.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til AD grad 2 eller 3, må ikke indgå i avl.

Brug af hunde med AD grad 1 i avl

Det er tilladt at anvende to hunde med AD grad 1 i avl uanset om race har AD krav eller ikke.

På baggrund af lovgivningen har DKK besluttet, at der ikke kan registreres hvalpe efter forældredyr med HD status D og E samt AD status 2 og 3 – uanset om racen har HD/AD krav eller ikke.

Brug af hunde med HD grad C i avl

Racer med avlskrav:

I racer med krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad C kun bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A.

Racer uden avlskrav:

Selv om der i en race ikke er krav om HD-fotografering før avl, er der mange opdrættere, der alligevel ønsker at få vished om deres avlsdyrs HD-eller AD-status. I racer uden krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad A, B, C bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A, B, C eller en avlspartner som ikke har status.

Du kan læse mere her: www.dkk.dk/alle-emner/sundhed-og-sygdom/hd-ad-og-ocd

Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB

Signe Hjorth Jensen
Kommunikationsmedarbejder
Direkte telefon:+ 45 56 18 81 46
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1 • DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100
http://www.dkk.dk