Halløj du
Har du lyst til at komme med på holdet af FCI-autoriserede avlsprøvedommere ?
Så er det nu, du skal række hånden op
Du får en 2-årig uddannelse som dommeraspirant frem mod eksamen og autorisation som SJD avlsprøvedommer – sammen med kvalificerede avlsprøvedommere og prøveledere – i et rart og konstruktivt ‘hundemiljø’ med fokus på alsidige jagtbrugshunde – lige fra test af de arvelige anlæg til test af de jagtlige færdigheder til jagtligt brug.
Du skal selv have ført en eller flere hunde igennem en UT-AT eller VJP-HZP og ved så nogenlunde allerede nu, hvad det vil sige at afprøve hundenes anlæg og efterfølgende nødvendige træning og kvalifikationer frem mod anvendelsen på jagt.
Og du skal også have jagttegn og erfaring med at gå på jagt med en stående kontinental jagtbrugshund.
Og du kommer helt klart ikke sovende igennem forløbet – der skal læses, skrives og deltages på prøver som aspirant – og vi hjælper dig igennem.
Og er du også klar til at give en hånd med i den lokale hundeverden, med kurser og hjælp til klargøring af de kommende deltagere, så er det helt perfekt (dog ikke et krav).
Du kan høre mere om aspirant-forløbet hos SJD’s Avlsprøveudvalg (Uffe – Uffe.Beck.Andersen@gmail.com / 40433883 eller Carsten – lundhoej@bbsyd.dk / 20202676) – og allerede nu, kan du læse prøveregler m.m. på vores hjemmeside SJID.DK/Avlsprøveudvalget.

