Weimaraneren - en passioneret jagthund
Weimaraneren er en alsidig, letført, selvsikker og passioneret jagtbrugshund med et systematisk og udholdende søg. Den har en bemærkelsesværdig god næse. Den er skarp over for rovvildt og andet vildt, også vagtsom, men ikke aggressiv. Den er pålidelig i stand og under vandarbejde. Den viser påfaldende gode anlæg for arbejdet efter skuddet.

Hvor tyskerne primært ønsker en rolig søgende hund med høj prioritering af arbejdet efter skuddet, har de danske forhold og ikke mindst det danske markprøvesystem vendt udviklingen herhjemme mod en hurtigere hund med større søgsmønster.
